Handicap er en gave <3

Som jeg skrev i det tidligere indlæg, synes jeg, at min bror var heldig at være handicappet.

I tænker sikkert: “Hvorfor synes du,at din bror er heldig at være handicappet? Det er sku da overhovedet ikke heldigt, men forfærdeligt” Osv.. Men nej, jeg synes det er fantastisk. Handicappede har en helt anden livsglæde, end mange andre har. De har et helt andet syn på livet, så det er helt utroligt. Det kan redde hele min dag, hvis jeg er ude på tur, og ser en handicap skole eller lign. på udflugt. Fordi hvorfor skulle handicappede bare sidde hjemme og glo, bare fordi de hverken kan gå eller snakke? De skal selvfølgelig også have oplevelser. Nu ved jeg godt, at der er mange former for handicap. Men jeg synes ikke man skal se så negativt på at være handicappet, men se det som en gave. Jeg kan ikke se, hvad der er anderledes ved mennesker der kan gå, eller som sidder i kørestol. Vi er alle mennesker, vi alle har et liv.
Jeg synes i hvert fald, at jeg er heldig over at have en bror med et handicap. Det er en gave. Selvfølgelig har det haft sine konsekvenser, og der er været mange rigtig svære tider, men det er det, der følger med. Synes der burde være flere mennesker, der burde være taknemmelige over det. Istedet for at bare sidde derhjemme og glo, og tro man intet kan gøre. Man kan da gøre en masse, tag ud på tur, tag rundt omkring, få oplevelser sammen. Vi har rejst meget selvom min bror har været såååå syg, men det skal da ikke stoppe os. Vi har taget redskaberne med os, taget chancer, for at komme videre i livet. Nu siger jeg ikke, at alle er sådan, men må desværre sige, at man ser flere og flere forældre, som siger de ikke kan tage nogle steder, fordi de har et handicappet barn. det gør ondt i mit hjerte. Men sorry to say, hvad er den egentlige undskyldning og problemet? Man kan, hvad man vil. <3

Puha, gamle billeder, men fantastisk ferie i Italien..

Min far og bror <3